iskaffe - trendr

nem opskrift på cremet og lækker iskaffe

Iskaffe er en frisk og lækker måde at indtage sin kaffe på, når det er varmt i vejret. Denne opskrift på lækker og cremet iskaffe er super hurtig og nem at lave. Du har lækker frisk iskaffe på 5 minutter.

Ingredienser til iskaffe:

Iskaffe

  • 10 stk. isterninger
  • 1 dl kogende vand
  • 2,5 dl sødmælk
  • 2,5 tsk. instant kaffe
  • Sirup (efter smag)

Sådan laver du din iskaffe

  1. Hæld din instant kaffe i en kande og hæld det kogende vand over og lad det køle af
  2. Fyld et glass eller en kop med isterninger og hæld sirup over
  3. Skum sødmælken og hæld den i glasset – det er dette, der gør denne iskaffe så lækker og cremet
  4. Hæld kaffen ned til mælken og isterningerne
  5. Rør godt rundt, så alle ingredienser mixes godt sammen
person der holder en kop iskaffe
Nyd en herlig kop iskaffe

Lækker iskaffe er god om sommeren

Iskaffe er især god om sommeren, eller foråret, når det er varmt i vejret. På en varm sommerdag, når man får lyst til det lille energikick, som kaffe giver, kan det være meget mere forfriskende at tage en iskaffe i stedet for en varm kop kaffe. Det er ikke den mest behagelige fornemmelse at sidde på en fortovscafe, i en park, eller hvor det kunne være, i solens varme stråler og småsvede, mens man drikker en kop skoldhed kaffe.

Her er det derimod en meget mere behagelig og frisk fornemmelse at drikke en lækker iskaffe, som både er med til at køle én lidt ned og samtidig giver det lille skud ekstra energi, man havde brug for. Og så er en herlig cremet iskaffe jo noget af det lækreste, man kan indtage – især hvis man er kaffeelsker.

Iskaffe som dessert

En iskaffe kan laves på mange måder, og kan ganske nemt og hurtigt transformeres til en lille lækker dessert ved at tilføje en skefuld god vaniljeis. I denne udgave egner den sig godt som en hurtig og uformel dessert, som ikke kræver de store forberedelser. Men én ting er sikkert – det smager fantastisk og du selv og dine gæster vil elske det!

Tips og råd

Når man vælger sine ingredienser, er det altid anbefalingen at vælge produkter i god kvalitet. Især kvaliteten på kaffen, bør der ikke gås på kompromis med, for det er trods alt den vigtigste ingrediens. Så derfor brug en kaffe i den lidt dyrere ende, så får du det bedste og mest velsmagende resultat.

Mælken bør også være i en god kvalitet. Og det er det meste mælk, man kan købe i dag heldigvis. Vælg en økologisk mælk, og helst en sødmælk, da sødmælk er federe i konsistensen, eller mere cremet kunne man også sige.

Det er ikke tilrådeligt at vælge langtidsholdbar mælk, da det ikke giver en lige så god smag. Og skal det være lidt mere luksus, kan du vælge én af de forskellige typer af barista mælk, der er kommet på markedet i de senere år.

Barista mælk er specielt fremstillet til at lave mælkskum til en Caffe Latté, Flat White, Cappuccino og de øvrige kaffedrikke, som har det fællestræk at de lave med varm skummet mælk. Fordi Barista mælk er fremstillet til dette formål at lave en fastere skum, har det en lidt anderledes konsistens, der er mere cremet, og derfor passer det også perfekt til en iskaffe, som jo kun bliver bedre jo mere cremet den er, så prøv at bruge barista mælk, så får du et rigtig godt cremet resultat. Og efterfølgende har du ganske givet ikke lyst til at bruge almindelig mælk igen.


Læs også vores andre opskrifter:

Udgivet i Opskrifter, Uncategorized.