En løbecykel er en “træningscykel” for børn, som kan hjælpe dem med at lære at cykle ved at de vænner sig til hvordan det føles at holde balancen på en cykel.
En løbecykel er uden pedaler, så måden man kommer frem på, er ved at skubbe fra med benene på jorden. Løbecykler er for børn i alderen 2-6 år.
En løbecykel har flere fordele
En stor fordel ved løbecykler at de kan bruges til at hjælpe ganske små børn med at lære at cykle og hurtigere blive trygge ved at holde balancen på en cykel.
Det at de bliver trænet i at holde balancen på en cykel giver en selvsikkerhed, der bevirker at overgangen til en større pedalcykel bliver langt lettere.
Det er også muligt at få en løbecykel med 4 hjul i stedet for 2, hvilket gør det endnu lettere for dem at holde balancen, da det er umuligt at vælte med sådan én. Med en løbecykel med 4 hjul, kan børn helt ned til omkring 1 år køre på den.
En anden praktisk fordel ved en løbecykel er at den også kan bruges idenfor. Dette skyldes for det første at en løbecykel er så lille at der er plads til den indenfor, og desuden har den meget støjsvage hjul, der gør at den ikke larmer og heller ikke laver skader og skrammer på fx et trægulv. Derfor kan de små stadig træne at cykle selv når vejret er dårligt.
God balancetræner
Barnet får trænet forskellige ting, der kan komme barnet til gode også i andre henseender. Fx vil barnet hurtigere udvikle en god motorisk og rumlig sans, såvel som balanceevnen.
Disse ting kan også senere i barnets liv komme til gode, og måske endda give en fordel i sport og idræt.
Sikker og tryg
En løbecykel er yderst sikker for barnet at cykle på, da det er praktisk talt umuligt at styrte og komme til skade, da man af gode grunde ikke kommer op i så høj fart som på en almindelig cykel, og fordi barnet hele tiden har benene helt tæt ved jorden og kan tage af.
En løbecykel er sikker i brug af følgende årsager:
- Barnet kan hele tiden nå jorden med fødderne
- Dækkene har mønstre, der gør at cyklen står godt fast på forsk. underlag
- Styret kan ikke dreje hele vejen rundt, og derfor kan barnet ikke svinge skarpt og vælte af den grund
- Sadlen på en løbecykel er polstret, hvilket minimerer risikoen for, at barnet falder af
Læs mere om løbecykler hos babyhelp.dk